Marie Henriksen Psykoterapi og livssamtaler

Individuel samtaleterapi

Individuel terapi kan være et sted, hvor du får mulighed for at være nysgerrig på dig selv og det, der fylder i dit liv.

Gennem nærværende samtaler undersøger vi sammen dine følelser, tanker, kropslige reaktioner og de mønstre, der viser sig i dit liv og dine relationer.

Nogle af de måder, vi reagerer på i dag, kan hænge sammen med tidligere erfaringer og relationer. Det, der engang gav mening eller hjalp dig med at navigere i det, du stod i, kan senere opleves som noget, der begrænser dig eller gør det svært at være i kontakt med dig selv og andre.

I terapien arbejder vi nænsomt og respektfuldt med at forstå det, du kommer med – ikke for at presse en bestemt forandring frem, men for at skabe større bevidsthed om dig selv, dine behov og dine reaktioner. Herfra kan nye måder at være i relation til dig selv og andre blive mulige.

Individuel samtaleterapi kan være relevant for dig, hvis du fx:

  • oplever mønstre eller reaktioner, du gerne vil forstå bedre
  • har svært ved at mærke eller stå ved dine egne behov og grænser
  • oplever angst, uro, stress eller mistrivsel
  • står i en livskrise, sorg eller en svær periode i dit liv
  • oplever, at tidligere erfaringer påvirker dig eller dine relationer i dag
  • ønsker større forståelse for dig selv og den måde, du indgår i relationer på

Psykoterapi tager hos mig udgangspunkt i hele mennesket. Derfor er der plads til både det, du tænker og føler, det du mærker i kroppen, og de erfaringer og relationer, der har været med til at forme dig.

Kontaktinformationer

Telefonnummer:
29 24 65 22

E-mail:
henriksenmarie@outlook.dk